Brug tiden til at opbygge dine deltageres forventninger og til at sætte scenen for din event. Der kan gå flere måneder fra du har annonceret din event og dine deltagere har tilmeldt sig. Det er en vigtig tid, hvor du skal forme deltagernes forventninger og fastholde deres interesse i eventen.
Brug tiden til at sætte dig ind i deltagernes forventninger ved tilmeldingen og tilpas dine nyhedsbreve så du bygger videre på det fundament, der allerede findes. Inddrag deltagerne i planlægningen ved at spørge til deres baggrund for at tilmelde sig – du kan bruge oplysningerne under eventen og til at måle udbyttet efter eventen. Ved at lave et forum for deltagerne kan de lære hinanden at kende inden eventen og det bliver lettere for dem, at føle sig som en del af eventen.
Det skal du overveje:
- Hvad er formålet med din event?
- Hvordan får målgruppen udbytte af din event?
- Hvordan skal målgruppen opleve dit brand?